Tysk minister venter covid-19-vaccine tidligt næste år

Tysklands sundhedsminister, Jens Spahn, siger til nyhedsmagasinet Der Spiegel, at han venter en covid-19-vaccine tidligt næste år.

Han siger, at forbundsrepublikken kan sælge eller give eventuel overskydende vaccine væk til andre lande.

Spahn siger til Der Spiegel, at det formentlig vil være muligt at vaccinere en stor del af befolkningen inden for seks eller syv måneder.

– Selvfølgelig er det bedst, hvis vaccinen kan forhindre nye infektioner. Men det vil også have betydning, hvis den fører til mildere sygdomsudbrud, siger Spahn, som selv blev testet positiv for covid-19 i denne uge.

/ritzau/Reuters