Miljøministeren om EU-mål: Danmark gør ikke nok i dag

Danmark er et landbrugsland. Derfor vil det danske bidrag til et fælles mål for beskyttelse af en alvorligt truet biologisk mangfoldighed i Europa være begrænset.

Det siger miljøminister Lea Wermelin (S) under et EU-møde i Bruxelles fredag. Her vil medlemslandene give opbakning til en strategi om at beskytte 30 procent jord og hav – heraf 10 procent strengt beskyttet.

– Danmark gør ikke nok i dag, siger Wermelin efter mødet:

– Det vil være forskelligt, hvad EU-landene kan byde ind med. Det er klart, at Danmark som landbrugsland ikke har så meget at byde ind med af højt biodiversitetspotentiale. Det betyder dog ikke, at vi ikke skal lægge en stor naturindsats fra dansk side.

Planen lægger op til en række konkrete initiativer for blandt andet mere skov.

Overordnet står målet om at udpege områder, der skal sikre 30 procent beskyttet natur i EU om ti år, altså i 2030.

Aktuelt er knap 26 procent af EU-jorden beskyttet og 11 procent af havet ifølge EEA, mens kravet om strengt beskyttet natur kan blive langt mere vanskeligt at indfri, og det felt er ikke defineret endnu.

Danmark ligger helt i bund. Det dokumenteres i en frisk rapport fra EU’s Miljøagentur, “State of Nature in the EU”. Kun Belgien ligger værre, hvad angår levesteder for trængte dyr og planter (habitater).

– Det er et fælles mål, som vi bliver enige om på EU-mødet i dag, og intet land kan løse naturkrisen alene. Men selvfølgelig skal Danmark også gøre mere, end vi gør i dag, siger ministeren.

Hvor stort et bidrag vil regeringen ikke sige nu. Det vil ifølge Wermelin afhænge af forhandlinger med de øvrige partier. Blandt regeringens prioriteter er naturnationalparker, mere urørt skov og “mere natur på naturens præmisser”.

SPØRGSMÅL: Hvis Danmark ikke skal løfte de henholdsvis 30 og 10 procent, hvem skal så gøre det?

– Vi skal alle sammen løfte i fællesskab. Der vil det være forskelligt, hvad landene har af potentiale, og hvad der vil være vigtige skridt for det enkelte land.

SPØRGSMÅL: Hvis vi om nogle år kan se, at vi ikke har opfyldt målet, hvem skal man så stille til ansvar?
– Jeg har som minister fået rapport efter rapport, som viser med to streger under, at naturen er i krise, og at det, vi før har sat som mål, ikke er blevet nået. Den fejltagelse skal vi selvfølgelig ikke gentage.

SPØRGSMÅL: Men er der nogen, man konkret kan tage fat i, hvis man ikke når målet?
– I første omgang er det aftalt, at nu skal landene sætte skub i naturindsatsen. EU-Kommissionen vil inden for kort tid vurdere, om det går hurtigt nok. Eller om der er behov for yderligere mekanismer og forskellige indsatser, der sikrer, at det faktisk sker.

Det er gået ned ad bakke for biodiversiteten i Europa. Det er det trods tidligere aftaler mellem EU-landene om at beskytte naturen. Et centralt initiativ var naturnetværket Natura 2000, der blev besluttet i begyndelsen af 1990’erne.

/ritzau/