787.000 nye ledige i USA sidste uge

Den seneste uge har yderligere 787.000 amerikanere søgt arbejdsløshedsunderstøttelse. Det oplyser USA’s beskæftigelsesministerium. Det forventede antal var 870.000.

– Det er et overraskende stort dyk i anmodninger om understøttelse i USA, som styrker præsident Donald Trumps vinderchancer, siger Mathias Dollerup Sproegel, som er makroanalytiker i Sydbank.

– Selv om det stadig er skræmmende mange, så er det noget lavere end forventningerne. Det skyldes, at Californien endelig har fået IT-systemerne til at spille igen, og det giver et stort dyk i ledigheden, siger han vider og tilføjer:
– Da den amerikanske økonomi lukkede ned i april ansøgte tæt ved 7 millioner amerikanere om understøttelse hver uge. På rekordtid gjorde det mere end 30 millioner amerikanere arbejdsløse. Siden har vi set et kraftigt fald i de ugentlige anmodninger fra det ekstremt høje udgangspunkt.

/ritzau/