Twitter er ramt af et globalt udfald

Det sociale medie Twitter er kort før midnat torsdag aften dansk tid blevet ramt af et globalt udfald.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Twitter oplyser, at det er i gang med at undersøge problemet. Platformen var senest aktiv omkring klokken 23.30 dansk tid.

Det sociale medie har omkring 186 millioner daglige aktive brugere ifølge en regnskabsmeddelelse i juli fra det amerikanske selskab bag mediet.

Blandt de mest kendte og aktive brugere er den amerikanske præsident, Donald Trump.

/ritzau/