Terrorefterforskning i gang: Mand halshugget i Paris-forstad

En mand er fredag blevet halshugget med en kniv i en forstad til den franske hovedstad, Paris.

Politiet har skudt og dræbt en mistænkt gerningsmand. Det oplyser kilder i fransk politi til nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Det franske antiterror-politi oplyser, at det har indledt en efterforskning af sagen.

Knivangrebet er sket omkring klokken 17 fredag eftermiddag nær en skole i Conflans Saint-Honorine, der er en forstad i det vestlige Paris, skriver AFP.

En politikilde fortæller til Reuters, at gerningsmanden ifølge vidner skal have råbt “Allahu Akbar (Gud er størst, red.)” i forbindelse med angrebet.

/ritzau/