Knap 900.000 meldte sig ledige i USA i sidste uge

Den seneste uge har 898.000 amerikanere søgt arbejdsløshedsunderstøttelse. Det oplyser det amerikanske beskæftigelsesministerium.

Det er flere end forventet.

De nye ledighedstal markerer en stigning i antallet af nye ledige sammenlignet med forrige uge.

Her meldte 840.000 amerikanere sig ledige.

– Antallet af nye ledige i USA er både skræmmende højt og stigende. Det er bekymrende nyt, og det bør også bekymre de amerikanske politikere.

Sådan lyder vurderingen fra Sydbanks cheføkonom, Søren V. Kristensen, i en kommentar til tallene.

/ritzau/