Formand kræver “sølle” 290 milliarder for at godkende EU-budget

Formanden for EU-Parlamentet måtte torsdag krydse klinger med et utålmodigt panel bestående af EU-landenes stats- og regeringschefer i et aktuelt tovtrækkeri om det største syvårsbudget i unionens historie.

På Europa-Parlamentets vegne kræver han flere penge, hvis budgettet og en medfølgende genopretningsfond skal have den nødvendige godkendelse i parlamentet.

– Vores forhandlere har krævet yderligere 39 milliarder euro. Det er en sølle sum, når man sammenligner med hele pakken på 1800 milliarder euro. Men det vil gøre enorm forskel for borgerne, siger Sassoli.

39 milliarder euro er 290 milliarder danske kroner. Det vil ifølge Sassoli indebære, at man skal øge udgiftsloftet med 9 milliarder euro.

Kravet affødte straks en reaktion fra landene, hvoraf nogle har mere end almindelig travlt med at få budgettet endelig godkendt, da de har brug for de milliarder, der ligger i genopretningsfonden efter pandemien.

– En række ledere, med forbundskansler Angela Merkel som den første, svarede ham, at det ikke kommer på tale at genåbne aftalen fra juli, siger en EU-embedsmand ifølge nyhedsbureauet Reuters.

EU-landene forhandlede i næsten 100 timer i træk, da de i juli blev enige om et budget og en genopretningsfond til en samlet sum på 1824 milliarder euro. Det svarer til 13.482 milliarder kroner.

– Vi beder ikke om, at man begynder forfra. Det handler ikke om at stille spørgsmål til aftalen fra juli. Det er et lille skridt, der skal bringe os tættere på en endelig godkendelse af aftalen, siger Sassoli.

Forhandlingerne har stået på i flere måneder, efter at aftalen mellem EU-landene landede på et topmøde i juli.

Tysklands forbundskansler lægger ikke skjul på, at det er på tide, at processen rykker mod målstregen.

– Det er en afgørende fase i budgetforhandlingerne. På vegne af EU-formandskabet vil jeg gerne gøre det klart, at vi har brug for et snarligt resultat, sagde Merkel, da hun ankom til mødet.

Størrelsen på budgettet er dog kun den ene af to store udfordringer. Den andet handler om en mekanisme, der skal sikre, at penge fra budgettet ikke bruges til projekter, hvor retsstatsprincipperne og EU-værdier ikke overholdes eller efterleves.

Det er især Ungarn stærkt imod.

Danmark er omvendt et af de lande, der står tungt på, at denne mekanisme skal være med – og at den skal være effektiv. Det samme gør EU-Parlamentet.

/ritzau/