Pandemi medførte rekordfald i udledning af drivhusgasser

Restriktioner under coronapandemien førte i første halvdel af 2020 til et stort fald i udledningen af drivhusgasser.

Faldet er det største i den moderne historie. Sådan lyder konklusionen fra et hold af internationale forskere i et nyt studie.

Forskerne har fundet, at CO2-udledninger fra transport faldt med 40 procent i første halvdel af 2020 sammenlignet med samme periode i 2019.

Fra energiproduktion og industri er udledningen faldet med henholdsvis 22 og 17 procent.

Holdet af forskere har brugt data indsamlet fra mere end 400 byer verden over om drivhusgasudledning fra blandt andet transport- og energisektoren.

Forskerne konkluderer, at faldet i udledningen er det største i den moderne historie. De tilføjer imidlertid, at niveauet i juli igen var steget til det normale.

Det skyldes, at lande begyndte at lempe restriktionerne, i takt med at der kom mere styr på coronasituationen.

Det var ifølge forskerne særligt udledning fra transport, energi og fly, der faldt i første halvdel af 2020.

Zhu Liu fra Tsinghua Universitet i den kinesiske hovedstad, Beijing, er en af hovedforfatterne bag studiet. Ifølge Zhu er studiet det mest præcise, hvad angår undersøgelser af pandemiens effekt på udledning af drivhusgasser.

– Vi har været i stand til at få et meget hurtigere og mere præcist overblik, som inkluderer tidslinjer, der viser, hvordan fald i udledninger har fulgt nedlukninger i hvert land, siger Zhu Liu.

Et overraskende element i studiet er, at udledninger fra private hjem er faldet med tre procent, selv om flere har arbejdet hjemme under coronapandemien.

Det tilskriver forskerne en usædvanligt varm vinter, som har mindsket varmeforbruget.

Forskerne slår fast, at faldet i første halvdel af 2020 ikke ændrer på behovet for global handling i kampen for klimaet.

– Mens faldet i CO2-udledningen er uset, er mindre menneskelig aktivitet ikke svaret.

– Vi har brug for strukturelle og gennemgribende ændringer i vores energiproduktion og forbrugssystemer, siger Hans Joachim Schellnhuber, der er medforfatter af studiet.

/ritzau/AFP