Nobelpris går til økonomer for nyudvikling af auktioner

Nobelprisen i økonomi 2020 går til de amerikanske økonomer Paul R. Milgrom og Robert B. Wilson.

De modtager prisen for at have forbedret auktionsteori og have opfundet nye auktionsformater.

Det oplyser Det Svenske Akademi, der står for uddelingen af prisen.

Ifølge professor Peter Frederiksson, talsperson for priskommitéen, “påvirker auktioner os mere, end vi tror”.

– Det påvirker blandt andet boligmarkedet og elmarkedet, forklarer han ved uddelingen.

Ifølge Frederiksson har de to amerikanere formået at bruge auktionsteorier på relevante anvendelsesområder. Og det er altså derfor, at de modtager den eftertragtede pris.

/ritzau/