EU-lande er enige om at sætte Lukasjenko på sanktionsliste

EU-landene er mandag blevet enige om at sætte Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, på en sanktionsliste, der i forvejen tæller en række hviderussere.

Enigheden er bekræftet på et udenrigsministermøde mandag i Luxembourg. Formelt er han endnu ikke tilføjet. Men det vil ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ske snart.

– Jeg er rigtig glad for, at vi i dag er enige om at sætte Lukasjenko på sanktionslisten. Han hører ikke til i et præsidentpalads. Han hører til på en sanktionsliste, siger Jeppe Kofod.

Det har længe været et krav fra flere EU-lande, at Lukasjenko skulle omfattes af de sanktioner, som man blev enige om på et topmøde i forrige uge. Men ikke alle lande var dengang med på det.

Derfor blev listen i første omgang vedtaget uden præsidenten, som dog tidligere har været omfattet af EU-sanktioner.

Også EU-Parlamentet har forsøgt at skubbe på for, at præsidenten, der blev genvalgt 9. august ved et valg, der ifølge EU-landene var snyd og bedrag, blev sanktioneret.

Sanktionerne mod Hviderusland er begrundet i valgsvindel og i den efterfølgende vold, som landets myndigheder har rettet mod demonstranter.

Sanktionerne er indrejseforbud og fastfrysning af midler.

Der har været mange store demonstrationer i den hviderussiske hovedstad, Minsk, over de seneste to måneder.

Volden blussede op igen i weekenden. Mandag har indenrigsministeriet i Minsk beordret betjente til at skyde med skarpt “om nødvendigt”.

– Senest i går så vi fredelige demonstranter gå på gaden. Det, som de beder om, er et frit og fair valg. Det, som de får i hovedet, er politivold og overgreb, det er fængsling og tortur, det er knægtelse af deres ytrings- og forsamlingsfrihed, siger Kofod.

EU har været for langsom til at vedtage sanktioner i Hviderusland, har flere medlemslande sagt.

Trægheden udsprang i første omgang af et cypriotisk veto mod sanktioner. Cypern krævede en anden regional sag ordnet først, ellers ville regeringen ikke gå med til sanktioner mod Hviderusland.

Denne taktik tog statsminister Mette Frederiksen (S) skarpt afstand fra, da hun deltog i et EU-topmøde i Bruxelles i begyndelsen af oktober. Hun kaldte det cypriotisk “gidseltagning”.

/ritzau/