Sygemeldt kong Harald skal opereres i hjertet

Den norske kong Harald skal opereres i hjertet. Det oplyser det norske kongehus ifølge nyhedsbureauet NTB.

Kong Harald blev i sidste måned indlagt på Rikshospitalet i Oslo med åndedrætsbesvær.

Han er dog siden blevet udskrevet, men har været sygemeldt på ubestemt tid.

I mellemtiden har kronprins Haakon overtaget alle kongens officielle opgaver.

/ritzau/