Tre deler Nobelpris for forskning om universets sorte huller

En brite, en tysker og en amerikaner tildeles dette års Nobelpris i fysik for deres opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder, oplyser Nobelkomitéen.

Briten Roger Penrose får prisen for at have opdaget, at en “formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle teori om relativitet”.

Altså at Albert Einsteins mere end 100 år gamle relativitetsteori kan vise, at sorte huller kan dannes.

Tyskeren Reinhard Genzel og amerikaneren Andre Ghez tildeles den anden halvdel af Nobelprisen for at have opdaget et “supermassivt kompakt objekt” midt i vores galakse.

/ritzau/