Præsident Trump bliver udskrevet om kort tid

Præsident Donald Trump skriver i et tweet, at han bliver udskrevet mandag kl. 18.30 fra et militærhospital (klokken 00.30 tirsdag dansk tid. red.).

– Jeg har det virkelig godt. Vær ikke bange for Covid. Lad det ikke dominere dit liv, skriver Trump på Twitter.

Han fremhæver samtidig, at medikamenter mod Covid-19 er udviklet, mens han har været præsident.

– Vi har udviklet, under Trump-administrationen, noget virkeligt godt medicin og viden. Jeg har det bedre nu, end for 20 år siden, skriver han videre.

Præsidentens læger vil holde pressemøde om hans tilstand klokken 21.00 mandag dansk tid, hed det tidligere.

/ritzau/