Medlemslande og EU-Parlament kan ikke enes om milliardbudget

De forhandlede næsten 100 timer i træk, og det blev præsenteret som historisk, da EU’s stats- og regeringschefer i juli blev enige om et syvårsbudget og en stor genopretnings efter pandemien.

Men budgettet på 1824 milliarder euro (13.482 milliarder kroner) er ikke på plads, før EU-Parlamentet – og EU-landenes parlamenter – har godkendt det.

EU-landene beskylder EU-Parlamentet for at blokere en aftale om den pengestrøm, som flere medlemslande hungrer efter midt i krisen.

Disse beskyldninger er helt uacceptable. Det mener lederen af EU-Parlamentets største gruppe (EPP), Manfred Weber, som peger på, at EU-landene stadig mangler sit forhandlingsmandat om egne ressourcer.

– Det er EU-landene, som blokerer det igen. Derfor vil jeg ikke længere høre på, at vi i EU-Parlamentet blokerer tingene. Det passer simpelthen ikke, siger Weber til en gruppe journalister mandag i Bruxelles.

Parlamentet har blandt andet tilbudt, at forhandlinger om genopretningsplanen på 750 milliarder euro kan foregå uafhængigt af budgettet.

En talsmand for det tyske formandskab pegede fingre af Weber og de andre parlamentarikere i sidste uge.

– Vi har med bekymring noteret os, at antallet af blokader i forhandlingerne stiger i stedet for at falde, sagde talsmanden.

Formandskabet vurderede, at både budget og genopretningsfond formentlig bliver forsinket.

Repræsentanter i EU-Parlamentet indledte forhandlinger om budgettet med formandskabet, der repræsenterer EU-landene, 27. august. De har holdt seks møder, og det næste er planlagt til torsdag.

Bladrer man lidt længere tilbage i kalenderen, så var det faktisk EU-Parlamentet, som med egne ord truede med at blokere en aftale. I juli, da den overordnede skitse til aftalen fra EU-landene lå klar, lød det.

EU-Parlamentet “er parat til at afvise at godkende budgettet”, “indtil en tilfredsstillende aftale er nået”.

Parterne står langt fra hinanden. Der er konkrete budgetposter, som Parlamentet kræver flere penge til. Alt fra grænsevagter til fremtidige investeringer og forsvar.

Men en ting tager toppen af dagsordnen. En mekanisme skal sikre, at penge fra EU-budgettet ikke bruges på programmer, hvis retsstatsprincipperne ikke overholdes i det pågældende land.

Det punkt splitter både EU-lande og EU-Parlamentet.

Blandt landene står Ungarn forrest i protest mod en sådan mekanisme. I sidste uge blev landene dog enige om et kompromis med en flertalsbeslutning.

Danmark stemte sammen med blandt andet Holland og Sverige dog imod. Kompromisset har udvandet mekanismen for meget, slog statsminister Mette Frederiksen (S) fast, da hun deltog i et topmøde 1. og 2. oktober i Bruxelles.

– I ved, at vi kæmper hårdt for en retsstatsmekanisme. Vi vil gerne understrege, at der bliver ingen aftale om langtidsbudgettet og genopretningsfonden, uden en retsstatsmekanisme, siger Weber.

Han tilføjer, at det tyske kompromis langtfra er godt nok. Det kan EPP ikke bruge, men det er godt, mener han, at landene nu har et mandat, så de kan komme videre.

/ritzau/