Indien passerer 100.000 coronadødsfald som det tredje land

Indien har som det tredje land i verden passeret 100.000 coronarelaterede dødsfald.

Det samlede dødstal er lørdag steget til 100.842, oplyser Indiens sundhedsministerium.

Kun USA med næsten 209.000 dødsfald og Brasilien med omkring 145.000 dødsfald har flere end Indien.

Antallet af nye smittetilfælde i Indien er det seneste døgn opgjort til 79.476. Det bringer totalen op på 6,47 millioner smittede, siden udbruddets begyndelse.

Indien har nu den højeste stigning af nye daglige tilfælde i verden.

Indiens premierminister, Narendra Modi, og hans regering arbejder samtidig hen mod en fuldstændig åbning af landet.

I slutningen af marts blev der indført en omfattende nedlukning i et forsøg på at forhindre virusset i at sprede sig, og det har ramt lIndiens økonomi hårdt.

Denne uge har biografer fået lov til at genåbne med halv kapacitet, og landet skoler forventes at genåbne i midten af oktober.

/ritzau/Reuters