Repræsentanternes Hus godkender milliardstor coronahjælpepakke

Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, har torsdag godkendt en amerikansk coronahjælpepakke på 2,2 milliarder dollar svarende til næsten 14 milliarder kroner.

Pakken blev godkendt med stemmerne 214 mod 207.

Republikanerne støtter dog ikke den demokratiske hjælpepakke, og eftersom partiet har flertallet i Kongressens andet kammer, Senatet, ventes den her ikke at blive stemt igennem.

Republikanerne mener, at hjælpepakken fortsat er for dyr, selv om Demokraterne flere gange siden maj har reduceret prisen.

Der har de seneste dage været forlydender om, at en aftale kunne være tæt på efter et langstrakt forhandlingsforløb, hvor de to partier tilsyneladende har stået langt fra hinanden.

/ritzau/Reuters