Familie bisætter Ginsburg på militærkirkegården Arlington

Ruth Bader Ginsburg blev tirsdag bisat ved en privat ceremoni på militærkirkegården Arlington nær Washington D.C.

– Ruth Bader Ginsburg blev stedt til hvile i morges under en privat familieceremoni, oplyser kirkegården ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den amerikanske højesteretsdommer døde 18. september efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 87 år.

Det liberale ikon skrev fredag historie, da hun som den første kvinde blev lagt på lit de parade i Kongressen.

Her blev hendes flagbeklædte kiste båret op til Statuary-hallen, hvor Ginsburgs pårørende og andre, herunder Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, og dennes vicepræsidentkandidat, Kamala Harris, var til stede.

Hendes død kort før præsidentvalget i USA har udløst en partipolitisk kamp om, hvem der skal overtage hendes plads i højesteret.

Demokraterne har insisteret på, at Ruth Bader Ginsburgs afløser bør findes efter præsidentvalget 3. november.

Det har præsident Donald Trump afvist, og lørdag pegede han på Amy Coney Barrett som sin kandidat til USA’s højesteret.

Den 48-årige Barrett er katolik og populær på den religiøse, konservative fløj.

Det er tredje gang, at Trump kan komme til at nominere en kandidat til højesteret, siden han blev valgt i 2016.

Sker det, kan han sende USA’s højesteret i en endnu mere konservativ retning i mange år fremover, da højesteretsdommere bliver udnævnt for livet.

Ifølge det amerikanske medie NPR håbede Ginsburg at leve længe nok til at se en anden præsident end Donald Trump i Det Hvide Hus.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ginsburg har flere gange kritiseret Trump i skarpe vendinger.

Højesteretsdommere spiller en stor rolle i at forme amerikansk politik inden for emner som abort, LGBT-rettigheder, religionsfrihed, dødsstraf, og hvor meget magt præsidenten skal have.

Det var for eksempel højesteret, der i 2015 besluttede at gøre det tilladt for homoseksuelle at gifte sig i hele USA.

Ruth Bader Ginsburg blev udnævnt til USA’s højesteret i 1993. I løbet af sin tid ved domstolen blev hun kendt som en forkæmper for kvinders rettigheder, og hun udviklede sig til et ikon for liberale i USA.

/ritzau/