Betjente sigtes for hensynsløs opførsel i Breonna Taylor-sag

En politibetjent sigtes for “hensynsløst at udsætte andre for fare” i sag om den sorte kvinde Breonna Taylors død.

Det har en storjury i Kentucky onsdag afgjort, oplyser dommer Annie O’Connell.

Der rejses ikke andre tiltaler, lyder juryens beslutning.

26-årige Breonna Taylor mistede livet, da hun 13. marts blev skudt otte gange af politiet i sin lejlighed for øjnene af sin kæreste.

Det skete, da da tre betjente uden varsel stormede hendes lejlighed i Louisville, Kentucky, for at gennemføre en narkoransagning.

Der blev ikke fundet narkotika i lejligheden, og hun var ikke selv under mistanke.

Breonna Taylors død har ligesom den sorte mand George Floyds død i politiets varetægt været med til at udløse de mange protester mod racisme og politivold i USA og internationalt.

/ritzau/Reuters