Stor rapport retter skarp kritik mod Boeing

Boeing beskyldes i stor rapport for alvorlige fejl i forbindelse med flytypen 737 Max, der i 2018 og 2019 var indblandet i to flystyrt, hvor 346 blev dræbt.

Rapporten ligger klar efter 18 måneders undersøgelse af flytypen, der har været tvunget til at blive på jorden siden marts 2019.

– Boeing har fejlet i dets design og udvikling af Max, og FAA (de amerikanske luftfartsmyndigheder, red.) har fejlet i tilsynet med Boeing og certificeringen af flyet, står der blandt andet i rapporten.

/ritzau/