Bahrain og Israel vil normalisere forhold

Bahrain vil ligesom De Forenede Arabiske Emirater normalisere diplomatiske forbindelser til Israel.

Det oplyser USA, Bahrain og Israel i fælles erklæring fredag.

– Dette er et historisk gennembrud i fredsprocessen i Mellemøsten, skriver de tre lande i erklæringen.

De Forenede Arabiske Emirater og Israel indgik i sidste måned en aftale om at normalisere et ellers anstrengt forhold.

Det skete, efter at USA i længere tid har ageret mægler i striden.

Ifølge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, indvarsler aftalen en “ny æra for fred” i regionen.

/ritzau/Reuters