Drabsmistænkt anholdt efter knivstikkerier i Birmingham

Britisk politi har mandag anholdt en mand, som er mistænkt for et drab i forbindelse med en række knivstik natten til søndag i storbyen Birmingham.

Ved hændelserne blev en mand dræbt og syv andre såret.

Den anholdte er 27 år. Han blev pågrebet i byens Selly Oak-område omkring klokken 04.00 (klokken 06.00 dansk tid).

West Midlands politi i Birmingham siger, at knivstikkerne fandt sted på fire forskellige lokaliteter over to timer.

Politiet siger, at knivstikkerierne er sat i relationer til hinanden, men at de synes at have været tilfældige. De sættes ikke i forbindelse med bandeopgør eller terrorisme.

– Vi har anholdt en mand, som er mistænkt for drab og syv andre forsøg på drab i forbindelse med #BirminghamStabbings, oplyser politiet i et tweet.

/ritzau/Reuters