Mand livstruet kvæstet efter skyderi nord for Stockholm

En mand er søndag aften bragt på hospitalet med livstruende kvæstelser efter et skyderi i Upplands Väsby nord for Stockholm.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Politiet fik ifølge Kvällsposten den første anmeldelse om skyderiet klokken 21.15.

– Vi kunne hurtigt finde gerningsstedet, men derimod ikke noget offer, siger Ola Österling, talsmand for politiet i Stockholm.

– Knap en halv time senere traf vi en skudsåret personer i Sollentuna. Han er ført til hospitalet med livstruende kvæstelser, tilføjer han.

Politiet har søndag aften afspærret gerningsstedet og foretager tekniske undersøgelser.

– Vi har et stort antal enheder på plads – især i Upplands Väsby, men også i Sollentuna, siger Ola Österling.

Vidner fortæller ifølge Aftonbladet, at de har set flere mennesker bære en personer kort efter skyderiet.

Der skal være fundet flere patronhylstre på stedet, skriver Kvällsposten.

/ritzau/