Trump er formelt Republikanernes præsidentkandidat

Det Republikanske Parti har på partikonventet formelt nomineret Donald Trump som dets kandidat ved det kommende præsidentvalg i USA.

Mandag er første dag på partiets konvent, der finder sted i byen Charlotte.

Her står det som ventet klart, at Donald Trump har fået nok stemmer til at blive nomineret til præsidentkandidat ved valget den 3. november.

/ritzau/