Fly med syg Putin-kritiker letter fra Sibirien mod Tyskland

Et fly med den kritisk syge russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj om bord er lettet fra Sibirien med kurs mod Tyskland.

Det fortæller et vidne til nyhedsbureauet Reuters klokken fire lørdag morgen dansk tid.

Cirka en halv time inden lagde Navalnyjs talskvinde, Kira Yarmysh, et billede op på Twitter af Putin-kritikeren, der er ved at blive bragt om bord på det tyske ambulancefly i Ormsk i Sibirien på en båre.

Kira Yarmysh skriver på Twitter, at Navalnyjs hustru, Julia, er med ham.

44-årige Aleksej Navalnyj er lagt i kunstig koma efter mistanke om forgiftning.

/ritzau/