Joe Biden er officielt nomineret som præsidentkandidat

Den 77-årige Joe Biden er formelt blevet nomineret som præsidentkandidat for Demokraterne på partiets konvent. Det skriver det amerikanske medie CNN natten til onsdag dansk tid.

– Tak til jer alle. Det betyder alt for mig og min familie. Og vi ses på torsdag, siger Biden i et direkte webcast fra sit hjem i delstaten Delaware.

Konventet slutter på torsdag, hvor højdepunktet bliver Joe Bidens takketale for at være udpeget som personen, der skal forsøge at besejre præsident Donald Trump ved valget i november.

/ritzau/