Coronasmittetal overstiger 22 millioner på verdensplan

Over 22 millioner mennesker er på verdensplan blevet registreret som smittede med coronavirus.

Det viser Johns Hopkins Universitys løbende opgørelse kort efter klokken 03.00 natten til onsdag dansk tid.

De 21 millioner blev passeret fredag aften dansk tid.

Det har således taget lidt over fire døgn for yderligere en million mennesker at blive registreret som smittede.

Tallet inkluderer både aktive smittetilfælde og raskmeldte. Over 14 millioner mennesker er blevet meldt raske efter coronasmitte ifølge opgørelsen.

/ritzau/