Lukasjenko er villig til at dele magten og ændre forfatning

Den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, siger, at han er villig til at dele magten og ændre forfatningen.

Men det vil ikke ske under pres fra hviderussere, der er gået på gaden i protest mod forrige uges præsidentvalg, understreger han.

Det skriver det hviderussiske nyhedsbureau Belta.

Lukasjenko siger, at der er sat et arbejde i gang med mulige forfatningsændringer.

– Disse ændringer indebærer en omfordeling af magten, hedder det.

Tusindvis af vrede hviderussere har den seneste uge været på gaden i protest mod forrige uges præsidentvalg i landet.

Demonstranterne kræver et omvalg, og at præsidenten trækker sig.

Aleksandr Lukasjenko understreger mandag over for arbejdere på en fabrik i Minsk, at der ikke bliver holdt omvalg i landet, medmindre han bliver dræbt.

I Litauen siger regeringen, at det hviderussiske militær har indledt øvelser ved grænsen til den baltiske nabostat, som er medlem af Nato.

Litauen beskylder hviderussernes politiske ledere for at optrappe spændinger mellem de to lande på et tidspunkt, hvor den hviderussiske præsident står over for den hidtil største udfordring i de 26 år, hvor han har styret sit land med jernhånd.

– Vi er vidne til, at Hviderusland forsøger at foretage en yderligere optrapning af spændinger, og at det forsøger at udvikle et narrativ om såkaldte udenlandske trusler mod nationen, siger den litauiske forsvarsminister, Raimundas Karoblis.

Rusland gjorde det i weekenden klart, at det vil støtte den hviderussiske præsident militært, hvis det bliver nødvendigt under protester, der er brudt ud efter forrige uges valg.

Det var budskabet fra præsident Vladimir Putin i en telefonsamtale mellem de to præsidenter lørdag. Det fremgår af en meddelelse fra den russiske regering.

Ifølge landets valgmyndigheder fik Lukasjenko mere end 80 procent af stemmerne. Ingen uafhængige valgobservatører har dog haft mulighed for at føre kontrol med valget, der fordømmes af blandt andet EU.

Karoblis siger, at Litauen nøje følger udviklingen sammen med de allierede i Nato. Han pointerer, at hverken Litauen eller Nato udgør en trussel mod Hviderusland.

Litauen og Polen, som er Hvideruslands nabolande, har ført an i en diplomatisk EU-offensiv over for Hviderusland. De har begge lagt op til, at der skal afholdes et omvalg i Hviderusland.

/ritzau/AFP