Hongkong-milliardær håber på tålmodig kamp for demokrati

Mediemogulen Jimmy Lai, som blev anholdt for at kritisere det kinesiske styre i Hongkong, opfordrer til “tålmodig” kamp for demokrati.

Lai er blevet løsladt mod kaution, efter at han blev anholdt på baggrund af en ny omstridt national sikkerhedslov.

Lai er en markant tilhænger af demokratibevægelsen i Hongkong.

Han blev mandag anholdt, fordi han var mistænkt for at samarbejde med udenlandske magter. Politiet foretog ved anholdelsen razziaer i redaktionslokalerne på hans tabloidavis Apple Daily.

Lai blev onsdag tiljublet af tilhængere, som råbte slagord om, at de vil “kæmpe til det sidste”.

/ritzau/Reuters