Kraftig eksplosion ryster Libanons hovedstad

En kraftig eksplosion har tirsdag eftermiddag ramt Libanons hovedstad, Beirut.

Braget splintrede vinduerne i de omkringliggende huse og sendte en tyk søjle af røg op i luften.

Det er endnu uklart, hvad der har forårsaget eksplosionen.

Sikkerhedskilder siger til nyhedsbureauet Reuters, at eksplosionen skete i et område af Beiruts havn, hvor der ligger lagerbygninger. Der skal være flere sårede på stedet, oplyser kilderne.

Flere biler er blevet blæst omkuld af trykket fra eksplosionen, rapporterer den britiske tv-station BBC.

Den libanesiske avis Daily Star skriver, at to eksplosioner har ramt byens havneområde ifølge de foreløbige meldinger.

/ritzau/