Russisk sikkerhedstjeneste forhindrede angreb i Moskva

Ruslands Føderale Sikkerhedstjeneste, FSB, siger mandag, at den har forhindret et planlagt militant angreb i Moskva og dræbt den mand, som ville udføre det. Det rapporterer russiske nyhedsbureauer.

FSB siger, at den mistænkte havde åbnet ild mod sikkerhedsfolk på et menneskefyldt sted i en forstad til den russiske hovedstad. Det skete, da sikkerhedsfolkene ville anholde ham.

Sikkerhedsfolk åbnede derefter ild og manden blev skudt og dræbt.

/ritzau/Reuters