USA passerer fire millioner smittetilfælde

Der er registreret over fire millioner smittede med coronavirus i USA.

Det viser en opgørelse fra Johns Hopkins University, der følger coronasituationen tæt, torsdag aften dansk tid.

USA er det land i verden, der har bekræftet flest smittetilfælde. Brasilien er nummer to på listen med godt 2,2 millioner bekræftede tilfælde. Globalt er der registreret 15,3 millioner smittetilfælde.

Det er samtidig i USA, at der er konstateret flest døde med coronavirus. Landet har ifølge Johns Hopkins University 143.701 coronadødsfald. Det svarer til 43,8 coronadøde per 100.000 indbyggere.

/ritzau/