Sverige registrerer yderligere 21 coronadødsfald

Der er registreret yderligere 21 døde med coronavirus i Sverige.

Det oplyser landets sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, onsdag.

Dermed er der bekræftet i alt 5667 coronadødsfald i landet.

Antallet af nye dødsfald registreret onsdag er højere end dagen forinden.

Tirsdag var steg antallet af døde med coronavirus med syv. Tallet mandag var 20.

I alt 78.504 personer er bekræftet smittede. Det er en stigning på 338 fra opgørelsen tirsdag.

Størstedelen af de bekræftet smittede er kvinder. 46.010 kvinder er konstateret smittede, mens tallet for mænd er 32.494.

Det er imidlertid blandt mænd, at der er registreret flest coronadødsfald i landet. 3097 mænd er døde med coronavirus i Sverige mod 2570 kvinder.

Sverige har været hårdt ramt af coronapandemien sammenlignet med nabolande som Norge og Danmark.

I Sverige er der hidtil registreret 55,4 coronadødsfald per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning er der i Danmark registreret 10,5 coronadødsfald per 100.000 indbyggere. Der er registreret 611 coronadødsfald herhjemme.

I Norge er 255 registreret døde med coronavirus. Det svarer til 4,8 coronadødsfald per 100.000 indbyggere.

/ritzau/