Topmøde om EU-budget er stadig et døgn fra historisk rekord

EU-landenes stats- og regeringschefer har nu fire dage i træk forhandlet om EU’s næste syvårsbudget i Bruxelles. Dermed nærmer de sig en rekord fra 2000, da et topmøde i Nice varede i fem dage.

Indtil videre har deltagerne på det aktuelle topmøde dog fået to nætters søvn, og dermed ser det ud til, at de kommer til at sove mere end deres forgængere for tyve år siden. Der er ingen deltagere fra dengang, som er med i dag.

I Nice gik de svære diskussioner på blandt andet institutionelle reformer og udvidelse.

På dette topmøde handler det om den fælles pengekasse de næste syv år, og på grund af coronakrisen er landene enige om, at en stor genopretningsfond er nødvendig – betingelserne for denne kan de imidlertid ikke enes om.

Budgettet for 2021-27 og genopretningspuljen skulle ifølge EU-kalenderen være aftalt lørdag 18. juli. Men planer og drømme bliver ikke altid til virkelighed.

Søndag før midnat valgte EU-præsident Charles Michel, at der var brug for en pause på 45 minutter. Men mødet er halvanden time senere endnu ikke genoptaget. I stedet aftales møder i mindre grupper.

Stats- og regeringscheferne indledte forhandlingerne om budgettet fredag formiddag klokken 10.

En del af søndagen er gået med at forhandle om, hvor stor en pose penge fra genopretningsfonden, der skal sendes videre som tilskud.

I det oprindelige forslag fra Charles Michel lød det, at 500 milliarder euro skulle være tilskud – altså penge som ikke betales tilbage – til de værst ramte sektorer og regioner.

Det beløb har de fire sparelande – Danmark, Holland, Østrig og Sverige – siden forsøgt at få reduceret. Med en vis succes.

Michel valgte i et nyt kompromisudspil lørdag at skære 50 milliarder af. Søndag var man nået ned på 400 milliarder euro.

Det er et “absolut minimum”, skal Italiens premierminister, Giuseppe Conte, ifølge en italiensk diplomat have sagt til mødet, skriver mediet Politico.

Men søndag har sparelandene presset på for at få tilskudsdelen længere ned med et forslag om 350 milliarder som tilskud og 350 milliarder som lån.

Deri lå også en reduktion af den samlede genopretningsfond fra 750 milliarder euro til 700 milliarder euro.

Det sidste regnes dog som mindre vigtigt, da tilskud er den attraktive del af pakken.

/ritzau/