Præsident lokker EU-sparelande med mere lån og mindre tilskud

EU-præsident Charles Michel har lørdag forsøgt at skabe dynamik og fremskridt i ellers fastlåste forhandlinger om EU’s næste syvårsbudget og en stor milliardpulje til økonomisk genopretning efter coronakrisen.

Belgieren kommer EU’s sparebande i møde på flere centrale punkter som færre tilskud og mere rabat. Omvendt vil han give til Østeuropa ved at øge puljen med struktur- og samhørighedsmidler med godt fire milliarder euro.

Michel forsøger desuden med et forslag om en form for nødbremse på udbetalinger fra genopretningsfonden at komme Hollands premierminister, Mark Rutte, i møde.

Efter EU-topmødets første dag – fredag – erkendte hollænderen at have “irriteret” sine EU-kolleger med et stædigt krav om skrappere betingelser for udbetaling af hjælp fra genopretningspuljen.

Målet er gennemtvingelse af reformer og øget økonomisk robusthed i de lande, der er værst ramt af krisen.

Under tungt parlamentarisk pres fra hjemlandet har Rutte stået fast på, at et medlemsland skal kunne stoppe disse udbetalinger, hvis ikke modtagerlandet lever op til krav om reformer. Altså en form for veto.

Præcis hvor effektiv den nødbremse, som Michel foreslår, vil være, står ikke helt klart.

Ifølge en diplomat udløste forslaget en vred opsang fra den italienske premierminister, Giuseppe Conte. Han kaldte denne ret til veto for uacceptabel både juridisk og politisk. Det skriver den italienske avis La Repubblica.

Michel har desuden skruet på en meget omstridt fordeling mellem lån og tilskud i genopretningspuljen på 750 milliarder euro. Han har øget andelen af lån med 50 milliarder euro.

300 milliarder euro skal være lån, og 450 milliarder skal være tilskud, siger kompromisforslaget lørdag. Før var fordelingen på 250 milliarder som lån og 500 milliarder som tilskud.

Mindre tilskud har netop været et krav fra blandt andet Holland, Danmark, Østrig og Sverige. De fire lande, der går under navnet sparebanden, deler en række krav til budgettet.

De vil have et lille budget. De vil også have betingelser for udbetaling af fælles EU-midler, hvilket landene i Sydeuropa er modstandere af. Og de vil have rabatter, hvilket de også har fået.

Østrig får i det justerede forslag 50 milliarder euro mere, mens Danmark og Sverige får yderligere 25 milliarder euro i årlig rabat. Holland får en anden form for stor godbid.

Holland kan, hedder det i udspillet, beholde en større andel – 20 procent – af toldopkrævningen på EU’s vegne.

Topmødet begyndte fredag formiddag. Der var ingen udvikling på førstedagen, hvor stats- og regeringscheferne ifølge diplomater præsenterede deres i forvejen kendte holdninger til budget og genopretning.

Charles Michel har foreslået en samlet budgetramme for perioden 2021 til 2027 på 1074 milliarder euro. Det svarer til knap 8000 milliarder danske kroner.

Dertil kommer genopretningsfonden på 750 milliarder euro, hvilket er 5580 milliarder danske kroner.

For at kunne øge størrelsen på den i forvejen store post med strukturfondsmidler, har Michel blandt andet valgt at skære fem milliarder euro fra puljen med uforudsete begivenheder og nye prioriteter.

Den er nu på 20,1 milliarder euro. Han fastholder en særlig brexitpulje på fem milliarder euro, som første gang formelt blev introduceret i sidste uge.

/ritzau/