Sverige registrerer 40 coronadødsfald på et døgn

Det seneste døgn er der registreret 40 dødsfald blandt coronapatienter i Sverige.

Det fremgår af seneste statistik fra Folkhälsomyndigheten. Dermed er i alt 4854 døde med coronavirus.

Det seneste døgn er yderligere 1396 personer bekræftet smittet med coronavirus. Dermed er i alt 49.648 testet positiv for coronavirus.

De nye tal blev fredag fremlagt uden det vanlige pressemøde med de svenske sundhedsmyndigheder.

De vil hen over sommeren kun blive afholdt hver tirsdag og torsdag.

Til gengæld afholder det svenske infrastrukturministerium pressemøde fredag.

Her oplyser minister Thomas Eneroth om, hvordan svenskerne kan se frem til at afholde ferie.

I sidste annoncerede den svenske statsminister, Stefan Löfven, at restriktioner for rejser i Sverige vil blive ophævet.

Svenskerne skal dog alligevel forberede sig på en anderledes sommerferie.

– Jeg ved, at mange længes. At mange mennesker vil rejse til deres kære, siger Thomas Eneroth.

– Det bliver en anderledes sommer, tilføjer han.

/ritzau/