Australiens premierminister vil have 10.000 på stadion i juli

Australiens premierminister vil have 10.000 fans på stadion til sport i juli.

Det oplyser premierminister Scott Morrison på et pressemøde tidligt fredag morgen dansk tid.

På samme pressemøde oplyser landets sundhedsminister, Brendan Murphy, at coronavirusset er elimineret i flere dele af landet.

I sidste uge registrerede Australien 38 nye smittetilfælde. Over halvdelen af dem var personer, der var vendt hjem fra udlandet.

Al professionel sport har – ligesom i store dele af verden – været sat på pause under coronakrisen i Australien.

/ritzau/Reuters