1,5 millioner melder sig ledige på en uge i USA

Den seneste uge har 1,5 millioner amerikanere meldt sig ledige.

Det oplyser USA’s beskæftigelsesministerium ifølge Reuters.

Dermed er antallet af nytilmeldte ledige faldet en smule i forhold til sidste uge, hvor 1,9 millioner amerikanere meldte sig ledige.

I alt har langt over 40 millioner meldt sig ledige de seneste 12 uger under coronakrisen.

En stor andel af dem har dog fundet job igen.

/ritzau/