Efter mudderskred: Norsk direktorat har sikret områder

Der er meget lille sandsynlighed for, at der kommer flere store mudderskred i den nordnorske by Alta.

Det siger Norges Energidirektorat efter et 40 meter højt mudderskred ramte byen onsdag eftermiddag, skriver det norske nyhedsbureau NTB
Det norske energidirektorat skriver ifølge NTB i en pressemeddelelse, at de har kortlagt og sikret flere områder.

Flere bygninger blev ramt som følge af skredet, men ingen personer eller dyr er kommet til skade ifølge mediet.

Politiet fik en melding om jordskreddet klokken 15.45 onsdag eftermiddag.

I alt er to huse, en hytte, nogle bådhuse og skure, som skreddet har taget. Derudover er en bil skyllet i havet, skriver NTB.

Torfinn Halvari, operationsleder i Finnmark politidistrikt, siger til mediet, at politiet har evakueret en bolig, hvor en person opholdte sig. Huset står der stadig.

/ritzau/