Tysk politi udpeger indsat som drabsmistænkt i McCann-sagen

En tysk mand er drabsmistænkt i sagen om den forsvundne Madeleine McCann.

Den 43-årige tyske mand er dømt for flere seksuelle lovovertrædelser og afsoner for tiden en lang fængselsstraf.

Det oplyser det føderale politi i den tyske by Wiesbaden.

Den britiske pige Madeleine McCann forsvandt fra sin families ferielejlighed i den portugisiske landsby Praia da Luz i maj 2007, mens hendes forældre spiste middag på en nærliggende restaurant.

Madeleine McCann var på det tidspunkt tre år gammel.

/ritzau/dpa