Sverige har registreret 65 døde blandt coronasmittede

Sverige har i det seneste døgn registreret 65 døde blandt coronasmittede, oplyser den svenske sundhedsstyrelse. Dermed er det samlede antal registrerede coronadødstal i landet på 4468.

Den seneste statistik fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, viser, at der siden udbruddets begyndelse i alt er blevet bekræftet 38.589 smittetilfælde i landet.

I alt 2102 personer får eller har fået intensiv behandling.

/ritzau/