Positiv melding fra Sverige: Ingen coronadøde

Der er det seneste døgn ikke registreret nogen døde med Coronavirus i Sverige, oplyser landets sundhedsstyrelse.

Det er første gang siden 12. marts, lyder det fra tv-stationen SVT.

Men der er en langsom indrapportering i weekenden af smittede og døde med Covid-19.

Derfor må det forventes, at opgørelserne efter pinseferien igen vil vise et antal døde med coronavirus.

Sverige havde sit første coronadødsfald 11. marts.

/ritzau/