EU hjælper overfyldte flygtningelejre i Grækenland under krise

EU arbejder på højtryk for at hjælpe Grækenland med at forebygge coronasmitte i flygtningelejre blandt andet på øerne Lesbos, Samos og Chios.

Østrig har tilbudt at sende 181 containere med blandt andet bade- og toiletfaciliteter til lejrene.

EU vil medfinansiere leveringen af containerne og sørger for at koordinere yderligere hjælp til lejrene, siger krisekommisær Janez Lenarcic.

Det sker, efter at Grækenland har aktiveret EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, som er et samarbejdssystem i EU om nødhjælp ved katastrofer.

– Coronaviruspandemien har påvirket hele Europa – inklusiv flygtninge og migranter i Grækenland.

– Takket være Østrigs tilbud vil Grækenland være bedre rustet til at forhindre spredning af virusset blandt de sårbare migranter og flygtninge. EU er klar til at kanalisere yderligere tilbud om bistand, siger han.

EU-Kommissionen arbejder tæt sammen med græske myndigheder om en beredskabsplan, som skal tackle risikoen for et potentielt udbud af coronavirus i lejrene på de græske øer.

/ritzau/