Kystvagt finder 400 sultende rohingyaer på skib i Bangladesh

Mindst 20 etniske rohingyaer døde om bord på et skib, der blev opdaget af kystvagten i Bangladesh onsdag.

Om bord på skibet var næsten 400 sultende mennesker, som havde drevet rundt på havet i flere uger.

Det oplyser embedsmænd fra kystvagten i Bangladesh torsdag.

– De var på havet i cirka to måneder og sultede, siger en embedsmand.

Han fortæller videre, at kystvagten i Bangladesh har besluttet at sende de 382 rohingyaer til nabolandet Malaysia, hvor de er fra.

/ritzau/Reuters