Foto af ung sudansk demonstrant er verdens bedste pressefoto

Fotografen Yasuyoshi Chibas foto af en sudansk demonstrant, der oplyst af mobiltelefoner og omgivet af en menneskemængde reciterer et digt, er kåret til verdens bedste pressefoto.

Det oplyser World Press Photo, der hvert år kårer verdens bedste pressefoto.

Den unge mand fra Sudan i Nordøstafrika var en del af en demonstrationen 19. juni 2019, da borgere gik på gaden for at få en civil overgangsregering indsat i Sudan.

Måneder forinden havde man haft held med at vælte landets daværende præsident, Omar al-Bashir, og i stedet blev en militær overgangsregering indsat.

Men da befolkningen krævede en civil overgangsregering, der skulle sikre en demokratisk magtoverdragelse, slog militæret hårdt ned på dem.

Juryen ser japanske Yasuyoshi Chibas billede som et symbol på håb, skriver dpa.

/ritzau/