Bil kører ind i folkemængde i tysk by og kvæster ti

Mindst ti personer er kvæstet, efter at en bil kørte ind i en folkemængde ved en karnevalsparade i en by i den tyske delstat Hessen, oplyser tysk politi.

Chaufføren er anholdt efter påkørslerne i byen Volkmarsen.

Politiet afviser at sige, hvorvidt der er tale om en ulykke, eller om det er et forsætligt angreb.

Tyske medier skriver, at der er børn blandt de kvæstede. Øjenvidner siger, at chaufføren øjensynligt kørte ind i folkemængden med vilje.

/ritzau/Reuters