Tyske langdistancetog vil som følge af

Tyske langdistancetog vil som følge af søndagens storm være indstillet frem til i hvert fald mandag formiddag. Det oplyser Deutsche Bahn ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Togene vil først få grønt lys efter klokken 10.00 mandag, når de har gennemgået de nødvendige reparationer, lyder det.

– Desværre er det allerede ventet, at forstyrrelserne vil fortsætte hele mandag, advarer Deutsche Bahn.

Selskabet opfordrer passagerer til at udsætte deres langdistancerejser til efter tirsdag.