Australien planlægger at evakuere

Australien planlægger at evakuere borgere fra et virusramt område i Kina og sætte dem i karantæne på en ø, der normalt huser asylansøgere. Det viser et forslag, der er blevet afsløret onsdag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Premierminister Scott Morrison siger, at “sårbare” australiere, herunder børn og ældre, der befinder sig i den kinesiske by Wuhan og den omkringliggende Hubei-provins, først og fremmest vil blive hentet hjem.