Kraftigt jordskælv udløser tsunamivarsel ved De Caribiske Øer

Et kraftigt jordskælv i Det Caribiske Hav har tirsdag udløst et tsunamivarsel, der gælder for kyster i Jamaica, Cuba og Caymanøerne, Mexico, Belize og Honduras.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Jordskælvet blev målt til en beregnet styrke på 7,7 og blev registreret 125 kilometer nordvest for Jamaicas kyst klokken 20.10 dansk tid.

Ifølge den jamaicanske avis The Observer kunne man mærke skælvet i store dele af landet.

Ifølge USA’s Geologiske Undersøgelse er der risiko for “farlige tsunamibølger ved kyster, der ligger inden for 300 kilometers afstand fra skælvets epicentrum”.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

På Caymanøerne har regeringen opfordret borgere til at bevæge sig væk fra kystområderne.

Folk opfordres til at søge tilflugt i “solide etagebygninger”

/ritzau/