Australiens premierminister, Scott

Australiens premierminister, Scott Morrison, får massiv kritik og bliver nægtet hånden af brandmænd og brandofre.

På et besøg i byen Cobargo på Australiens sydøstkyst, hvor to personer mandag blev fundet dræbt i brandene, blev Scott Morrison jaget ind i sin egen bil af vrede lokale.

Blandt kritikerne er transportminister Andrew Constance i delstaten New South Wales (NSW), hvor brandene hærger.

– Han fik den velkomst, han fortjener, siger Andrew Constance til Sydney Morning Herald om besøget.