Gruppen al-Shabaab angriber hotel i Somalias hovedstad

Bevæbnede mænd fra den islamistiske militante gruppe al-Shabaab har tirsdag angrebet et hotel i Somalias hovedstad, Mogadishu, hvor kampe er i gang. Det angrebne hotel ligger tæt på præsidentens residens.

– Vi troede først, at det var politifolk, men så begyndte de at kaste granater og skyde mod os, da de kom nærmere. Det kom til skudvekslinger ved porten ind til hotellet, siger en politimand ved navn Ahmed.

Abdi-Aziz Abu Mus’ab, som al Shabaabs militære talsmand, bekræfter, at den islamistiske grupper står bag angrebet. Han siger, at gruppens folk er inde på hotellets område.

Hotellet er populært blandt embedsmænd og politikere.

/ritzau/Reuters